6. maj 2013

En engel på himlen

Jeg tror mere og mere på at følge mine tanker.. og gøre det jeg tænker, når det er muligt, uden altid at få alt til at passe og overveje flere gange.. Dette mønster gør jo at tiden går med tankerne om det jeg kunne eller det jeg har lyst til uden at jeg gør det jeg kan eller har lyst til... og det er jo åndsvagt..

Derfor rundede jeg dagen i dag af med at køre et lille smut op til Vera, lige der midt i solnedgangen.
Hun er tit i mine tanker og i dag på min fødselsdag mærkede jeg et par gange et særligt stik i hjertet, måske er det foranlediget af lyserøde blomster, pigefarvet bånd osv. Jeg savner hende, savner at have min datter her og det er bare sådan det er... Dette savn er en del af at miste og det kan ikke pakkes væk eller det kan det måske men det forsvinder ikke.. måske bliver det større og svier mere hvis jeg ikke flyver med når jeg kan....?

I dag fløj jeg med og det føltes godt - Jeg blev mødt af denne smukke himmel, med en svævende engel:-) smukt og rørende...
Da ældstesønnen så billedet sagde han, ej hvor det ligner en orkan! Jeg ser en tydelig glansbilledagtig engel...    Virkeligheden afhænger af øjnene der ser...

7. marts 2013

Vera 3 år

Tænk i dag er det 3 år siden vores elskede lille datter kom til verden, dagen i dag har været kold og blæsende.. B er sikker på at vinden er der fordi Vera puster lys ud i himlen...
Morgenfødselsdagspandekager og tanker til Vera - ellers har dagen været hendes men på en hverdagsagtig måde og det har passet os alle godt... Blomsterne kom op til Vera i smukkeste forårssolskin i går så hun havde dem lige fra morgenstunden...


Når man dør håber jeg at alle lever videre i andres hjerter... (Citat fra 2.klasses hæfte om døden).

...det gør Vera og ikke kun i vores... Det betyder så usigeligt meget...





5. januar 2013

God jul Vera

Kransen fra juletræet blev lagt, vi tændte lys, satte gaver og var bare lige der hos Vera i en lille stund, først på eftermiddagen - juleaftensdag - omgivet af en stor del familiemedlemmer.. der er plads til tanker, ord, stilhed, tårer, smil og plads til at snakke om vores lille pige -  denne stund er dyrebar for T og jeg og lægger ikke en "dæmper" på juleaften - tværtimod, det er som om den giver plads til at glæden også kan få fuld skrue - den gør at vi er i alle vores følelser - alle de følelser der bor i vores familie.. De følelser der popper op og nogle gange er længere væk.. Der er intet facit og der er ingen forventning om at alle tager med derop..  
Glimt fra granpyntningen i december

Et hjerte til Vera

12. december 2012

Sneen kom vrimlende..

...og overraskede os lidt tidligt i år..
Sidste år den 13. december pyntede vi Veras gravsted med gran - en lun og fin dag:-)

17. november 2012

Tanker om Veras kiste..

..dukkede op i dag, da jeg fandt en lille orange filtblomst i en skuffe..
Det var ikke en hvilken som helst blomst, men en af de blomster der var i overskud fra den junidag for over 2 år siden hvor jeg pyntede Veras kiste med små filtblomster og bandt den lille bitte buket med forglem mig ej og andre små blomster fra vores have på det lille sølv kors på kisten..


Jeg blev ikke ked af det, da jeg fandt den lille filtblomst men fyldt med en glæde, ro og stolthed over at jeg netop den dag, for over 2 år siden, var i stand til at pynte den alt for lille kiste med de fine filtblomster.. Det var så rigtigt midt i alt det forkerte, at Veras kiste skulle være fin på lige akkurat denne måde - så ingen var i tvivl om at den gemte på en dyrbar skat - en lille pige elsket fra hun lå i maven til hun lukkede øjnene for sidste gang og stadig er elsket højt højt op til skyerne...




2. november 2012

En pose med en særlig sten:-)

En ny gravsten til Vera har længe været på tale, vi har ideer.. men er ikke helt parat til at tage springet.. måske fordi der er noget rigtigt over den gravsten drengene og jeg malede til Vera den dag i juni for over 2 år siden.. og måske fordi vi synes udtrykket passer rigtigt godt til en lille babypige - vores lille babypige:-)
Derfor blev stenen malet igen, for den trængte..
Den er blevet malet i samme stil.. Med sol, blomster hjerte og himmel.. For sådan er Veras sten.Den er genkendelig men alligevel ny.. med lidt flere ord og datoer.. For det har vi brug for..
Den er denne gang blevet lakeret og står nu ganske fin på Veras grav og lyser op i efterårsregnen...
Det er så dejlig,t at man selv bestemmer gravstenes udformning - det betyder utroligt meget for os:-)
Før (efter afrensning):
Stenen da den blev sat i juni 2010

En baggrund bliver til:
Færdigt resultat:
Glimt fra Veras gravsted nu:

Jeg samler altid blade i en pose og bærer den hen til den store skrældespand på kirkegården.. Meget sigende at det denne gang var en ønskebørn pose... smukt og dobbelt..

3. september 2012

Vera blev nævnt til præsentationsrunde..

..ved stor fest... og jeg blev rørt - glad og bevæget helt ud i lilletåen.. Vi var før festen blevet spurgt om det var ok at Vera også blev nævnt i præsentationsrunden til en stor fest ved familie meget tæt på, det havde de lyst til at gøre, da Vera betød meget for dem.. allerede der blev jeg rørt og tårerne piblede frem.. Rørt og glad over at få dette skønne spørgsmål - om hun må blive nævnt? Ja - ja - ja.. hun er vores datter, vores 3. barn og en naturlig del af familien..selvom hun ikke fysisk er hos os...  Jeg er så stolt at jeg kunne revne over alle mine 4 børn... og dybt taknemmelig over at være omgivet af mange mennesker der snakker om Vera på helt naturlig vis. Flere familiemedlemmer har billeder af hende på deres billedvægge.. Det gør mig så glad og rørt.. og at nogle har lyst til at nævne hende til en præsentationsrunde er bare så ubeskriveligt dejligt..At de tør:-) selvom det fremkalder tårer hos dem og os..

...Da Vi, vores 3 drenge og Vera så blev nævnt til festen overfor hele teltet fyldt med kendte og knap så kendte mennesker, stod tårerne i mine øjne, og det var både glædes tårer og savn tårer.. lige der midt i solskinnet omgivet fysisk af min mand, mine 3 drenge og min lille datter et sted svævende i luften..lige det øjeblik var ganske særligt nærmest følelsesmæssigt eksplosivt.. men det var ok - der var plads til det.. så ubeskriveligt kontrastfyldt - hårdt og samtidig ubekriveligt dejligt og smukt!